Svømmetræning

For sæsonen 2020 foregår svømningen om lørdagen og torsdagen i Maglegårdsbadet.Der er nogle få aflysninger og ændringer af tidspunktet på grund af andre aktiviteter i svømmehallen. Se kalender og hold øje med Facebook.
  • Torsdag kl. 20.00 - 22.00 - 3 baner
  • Lørdag kl. 13.00 - 15.00 - alle baner
Open Water

I de måneder hvor vandtemperaturen ellers tillader det (primo maj - ultimo oktober), svømmer klubben i Roskilde Fjord fra Veddelev havn. Dette sker i regi af Cool Kona, hver søndag kl. 7.00/8.00. Alle (også ikke-medlemmer) kan deltage uden ekstra betaling.
Der tilbydes ikke specifik OpenWater træning, men det hænder at nogle af de garvede OW-svømmere øser ud med tips og tricks til dem som nu spørger efter det på dagen. Alt svømning sker på eget ansvar. For at vi kan passe bedre på hinanden og for din egen sikkerhed, opfordrer vi på det kraftigste at svømme med farvede badehætter og havtaske.
Følg med på facebook siden Cool Kona, hvor der jævnligt er opslag med spørgsmål/tilbud om svømning på andre tidspunkter end søndag morgen.