Hej alle

Situationen vedr. klubtøj er ikke helt som bestyrelsen kunne ønske sig. Kort kan det siges, at der henover vinteren var blevet arbejdet godt og længe med en leverandør. Dette arbejde mundede ud i et tilbud som var et godt tilbud. Der var blot den hage, at vores nuværende leverandør Snow Fun ikke havde fået buddet og dermed mulighed for at byde ind. Bestyrelsen ønskede, at Snow Fun, som har klubben har haft et godt samarbejde med i mange år, også skulle have muligheden for at byde ind, inden en anden leverandør evt. blev valgt.

Derfor er situationen nu, at bestyrelsen er i aktiv dialog med Snow Fun om klubtøj. Og vi ved fra det allerede udførte arbejde, at mange medlemmer har nogle ønsker om bestemte tøjmærker. Om det kan honoreres og lykkes, vil tiden vise. Og bestyrelsen lægger sig i selen for, at kvaliteten bliver bedst mulig samtidig med, at det ikke bliver for dyrt og, at det passer både mænd og kvinder. Og der arbejdes målrettet efter en afklaring meget snart så vi kan melde ud igen om hvordan og hvorledes med tøj.

Som supplement til dette, er det primært tridragter/tøj som der kigges på. Dvs. heldragt og 2 delt dragt. Hvad angår cykeltøj har klubben og Snow Fun stadig en del liggende hos Snow Fun. Klubbens medlemmer er meget velkomne til at lægge vejen forbi Snow Fun og se og evt. købe det lækre og funktionelle cykeltøj. I øvrigt er der også mulighed for at få fat i det nuværende tritøj – både heldragt og 2 delt dragt. Dette sker også hos Snow Fun.
 
 
Med venlig hilsen
 
Bestyrelsen